Lammefjorden er helt ren og bugner af spiselige godter. Muslinger, blæretang og velsmagende, salte strandurter, som er lige til at tage op og spise. Biolog Susanne Østergaard viser en række af planterne her: malurt, strandgåsefod, lægekokleare, strand-vejbred, spydmælde og strandasters.

Hvornår
Maj til september

Hvor
Strandarve vokser langs hele den danske kyst. Du finder den som regel stående i store grønne klynger i sandet på stranden og op af strandvoldene, gerne i stenede områder også.

Kendetegn/beskrivelse
Strandarve er en lav strandplante, som typisk bliver mellem 5 og 25 cm høj. Den er kendetegnet ved sine hvide blomster og spidse, kødfulde blade, som fordeler sig tæt langs stilken. Planten danner tætte tæppelignende bestande i sandet på grund af sine lange udløbere.

Anvendelse
Strandarve smager meget forskelligt afhængig af underlaget, den vokser i og hvor tæt på det salte havvand, den står. Smagen varierer fra frisk agurk, til let bittert og salt. Anvendes frisk i salater, let blancheret eller i en strandtzaziki. Urten passer godt til både fisk, skaldyr og kød – tilføjer en sprød og overraskende smag.

Opskriftforslag
Urten smager dejlig frisk som tilbehør eller pynt, men blancheret og smørvendt er det også en oplagt sommerspise at servere.

Muslingesuppe med frisk strandarve

1-1,5 kg friske blåmuslinger

1 finthakket skalotteløg

1-2 finthakkede fed hvidløg

1 finthakket gulerod

1 dl tør hvidvin

1 bundt frisk timian

Olivenolie

Svits løg, hvidløg og gulerod i olivenolien. Tilsæt muslinger, hvidvin og timian og lad retten simre nogle minutter. Drys med frisk strandarve som pynt og server med lækkert brød til.

Fotos Lars Norman og Jørgen Stoltz

Hvornår
Juni til oktober – kan på visse fugtige steder findes det meste af året.

Hvor
Der findes mange myntearter og –krydsninger. Mest kendt er formentligt pebermynte og grøn mynte. Vandmynten er udbredt i det meste af landet. Det er en sumpplante, der vokser på våd næringsrig bund ved søer, langs vandløb, i enge og sumpområder. Du finder den ofte i lysninger og ved åbne områder.

Kendetegn/beskrivelse
Vandmynten er ikke til at tage fejl af med sine violette blade og lyslilla blomster samlet i et tæt næsten kugleformet hoved. Vandmynten findes både med let hårede og glatte blade. Skulle du være i tvivl, om det er en mynte, kan du gnide et blad mellem fingrene – er det en mynte, vil en umiskendelig duft af tandpasta brede sig.

På varme sommerdage kan man endog fornemme den friske duft af pebermynte, når man går gennem skov og sumpområder.

Anvendelse
Vandmynte har stort set de samme egenskaber som den ægte pebermynte om end i lidt svagere styrke, hvilket gør den oplagt til en kop frisk urtete eller som krydderi i madlavning. Prøv fx at komme en smule friske mynteblade i dagens salat eller at krydre en hakkebøf med mynte.

Opskriftforslag

Kandiserede mynteblade

Bruges som krydderi og dekoration til sommerens desserter og isanretninger.

1 lille håndfuld friske mynteblade

1 hviden af et æg

En lille skålfuld rørsukker

Pisk æggehviden let. Dyp bladene enkeltvis i æggehviden, lad dem dryppe af før de dyppes i eller strøs med rørsukker på begge sider. Herefter lægges de til tørre på et stykke bagepapir i 2- 3 timer.

Fotos Jørgen Stoltz og Flickr

Hvornår
Hele året

Hvor
Blæretang, en af havets mange grøntsager, er meget udbredt langs de danske kyster. Du kan finde det i havet på lavt vand (ud til omkring 5 meter), hvor det vokser på større sten søgende mod overfladen for at suge solens nærende stråler. Undlad at samle det løse tang, med mindre det er helt friskt opskyllet efter hård vind og storm. 

Kendetegn/beskrivelse
Tangen er kendetegnet ved sine små luftblærer. Det er ved hjælp af disse, den holder sig oppe. Blæretang er, som alt andet tang, ikke en plante men derimod en alge, hvorfor du heller ikke finder nogen rødder på tangen. Ofte hæfter de sig blot til sten, hvorfra de kan vokse og søge mod vandoverfladen for at suge sollys og ilt til sig.

Anvendelse
Det er blæretangens yngste skud, som smager bedst og som er nemmest at tilberede. Hvis du plukker tangen ved lavvande sørg da for kun at plukke de skud, du skal bruge og lad resten af tangen stå, så den kan vokse videre. De unge skud har en særlig pikant smag (umami) – den er let saltet, hvilket gør tangen yderst anvendelig både kogt, tørret, som snack, i te, dej og sågar dyppet i chokolade.

Opskriftforslag

Tangboller

Måske har du en yndlingsopskrift, når det kommer til boller. Find den frem og tilsæt en håndfuld hakket blæretang eller prøv denne opskrift. Vær opmærksom på at dejen skal stå på køl natten over.

Ca. 20 stk.

6 dl vand

15 g gær

1 tsk rørsukker

1 spsk rapsolie

1 spsk Maldon Seasalt

1 stor håndfuld hakket blæretang

800 g hvedemel

Olie til pensling

Blæretangspidser til pynt

Maldon Seasalt til drys

Kom vandet i et bagefad, opløs gæren heri og tilsæt sukker, olie, salt og blæretang. Rør mel i til dejen har en elastisk og fugtig konsistens – brug gerne røremaskine. Dæk dej til med film og sæt den på køl til næste dag. Tænd ovnen på 200 grader, kom bagepapir på plader, ælt dejen let og form den til boller. Pensl bollerne med olie, placer pyntetang på toppen, pensl igen en smule og drys til slut med salt.

Bollerne bages midt i ovnen ca. 20 min.

Fotos Lars Norman

Hvornår
April til august

Hvor
Skovløgene vokser på udyrkede områder i kystnært krat og skov, hvor bunden er let muldet og med gode lysforhold. Det er en løgplante, som ofte også kan findes i grøftekanter langs veje. Nogen betegner skovløget som den fattiges porrer.

Kendetegn/beskrivelse
Skovløg kan blive op til en meter høje og har kun én stængel, der i toppen danner en tæt blomsterskærm med en lille klase af violette blomster. Det særlige er, at der mellem blomsterstilkene sidder en masse mørkebrune yngleløg eller småløg – de er runde, lidt aflange og omkring fem til otte millimeter i diameter. De er ofte en smule mørkere end selve blomsten.

Anvendelse
Brug stænglen som alternativ til porrer og brug løgene i jorden i stedet for eller som supplement til skalotteløg. Småløgene i blomsten kan anvendes som alternativ til hvidløg – friske eller tørrede. Stængler og blomster kan også anvendes i salater. Fra midt i juni er det de meget mørke og næsten runde yngleløg, der kan høstes og bruges i salater eller knust og brugt som hvidløg. De kan forveksles med de noget mere lyse og spidse vild løg, som er mildere i smagen men i øvrigt kan bruges på samme vis. Høstes begge slags løg sidst på sommeren, kan de gemmes tørt og køligt gennem hele vinteren.

Opskriftforslag

Skovløgspesto

Pesto med skovløg kan serveres med nye danske kartofler, til hjemmelavet pasta eller som bare som dip til dine grøntager.

1 god håndfuld skovløg (nye blade og stængler)

50 g revet parmesanost

100 g hasselnødder, pinjekerner eller mandler

2 1/2 dl rapsolie

Lidt citronsaft

Salt og peber

Skyl skovløgenes blade og stængler grundigt og dup dem tørre. Snit dem i grove stykker. Blend skovløg, parmesanost, nødder og olie til en homogen masse. Afpas efter hvor grov eller fin du vil have din pesto. Smag til med citron, salt og peber.

Fotos Jørgen Stoltz og Flickr

Hvornår
April til juni

Hvor
Strandkål vokser almindeligvis på strande, især ved stenede kyster og højt oppe på sandstrande. Strandkål er ikke en fredet plante, men vær altid opmærksom på at, al høst skal foregå med respekt for den enkelte plantes tilstedeværelse på den givne lokalitet. Det vil sige, at man ikke høster, hvis der kun er få planter. Undgå at drive rovdrift og tag kun hvad du skal bruge. Strandkål betegnes også som kystens broccoli.

Kendetegn/beskrivelse
Strandkål vokser i klynger og kan bliver op til 60 cm høje. Den springer ud med små, hvide blomster i klaser. Strandkål er en karakteristisk kødet, blådugget strandplante med grenede stængler og store krusede blade. Frugten vokser for sig på grene med to led, hvoraf det øverste er stort og kugleformet, det nederste smalt og stilkagtigt.

Anvendelse
Hele planten kan bruges. Har en raffineret kålsmag og kan anvendes og tilberedes som asparges og broccoli. Planten smager bedst tidlig sommer, den bliver mere sej og bitter som sommeren tager fat.

Opskriftforslag
Strandkål med karry-beurre blanc
Både karry og smør klæder kål særdeles godt.

Forret 4 personer:

12 stængler kål

2 spsk havsalt

Beurre Blanc:

3 spsk hvidvinseddike

3 spsk tør hvidvin

1 skalotteløg

1/2 tsk salt

5 peberkorn

1 tsk karry

250 g koldt smør

Skyl kålen grundigt i koldt vand. Kog til den er sprødmør i saltet vand – ca. 10 min afhængig af stilkenes størrelse (en spids kniv skal let slippe). Tilføj vin, vineddike, finhakket skalotteløg, salt og peberkorn i en gryde og lad det simre til væden er reduceret til 2 spsk. Si løg fra og kom væden tilbage i gryden med karry. Rør godt i gryden og tilsæt lidt efter lidt det kolde smør.

Fotos Lars Norman

Hvornår
Maj til juni og august til september

Hvor
Hvidtjørnen vokser i skove, krat, langs skovbryn og på overdrev. Den er udbredt over det meste af landet, og når den blomstrer i foråret den en fryd for øjet. Hvidtjørn står både som buske og træer – ofte hvis buskene får lov at stå, vil de vokse til store træer med tætte kroner. Både hvidtjørnebuske og -træer kan opnå en meget høj alder.

Kendetegn/beskrivelse
Hvidtjørnens grene, både på busken og træet, har lange, skarpe torne, mens blomsterstilkene er glatte. De hvide blomster vokser i store, tætte klaser, er særdeles smukke og har en kraftig og meget karakterisktisk lugt. I efteråret kan du plukke tjørnens små bær.

Hvidtjørnen vokser både i en almindelig og den engriflede udgave. Den største forskel på de to er bladenes form og antallet af grifler.

Anvendelse
Stort set alt på hvidtjørnen kan anvendes. Blomster og blade plukkes i foråret og bærerne i efteråret. Blomsterne er gode til te, saft mv. og pynter så fint på kager og i salater. Modne bær kan spises rå eller syltes. De snapsekyndige vil formentlig vide, at både blomster og bær kan bruges til fremstilling af snaps.

Hvidtjørnen kalder man også hjertets ven, fordi både blade og blomster er gode for kredsløb og hjerte. Eftersigende skulle hvidtjørnen også forsinke alderdomsprocessen, så hold ikke igen!

Opskriftforslag

Hvidtjørnete

Kom en håndfuld friske eller tørrede blomster i tekanden og hæld over med kogende vand. Lad teen trække i 5 minutter.

Hvidtjørnesnaps (blomsten)

Kom et par håndfulde knapt eller nyligt udsprungne blomster i et tætsluttet glas og fyld op med vodka eller klar Brøndum. Koncentratet lader du stå i 3-4 dage (hvidtjørnebær skal stå 4-6 uger), filtrerer og fortynder evt med vodka/Brøndum.

Fotos af Lars Norman

Hvornår
Marts til juni

Hvor
Ramsløg finder man almindeligvis i krat og skove især nær kyster, hvor jordbunden er fugtig og muldet – ofte vil man se, at de saftige, grønne ramsløgblade som et blødt tæppe dækker store områder af skovbunden. Ramsløg er en løgplante og går også under navnet skovbundens hvidløg.

Kendetegn/beskrivelse
Ramsløg er kendetegnet ved sine store, tulipanlignende blade, som, når man gnider dem mellem fingrene, afgiver en stærk og meget karismatisk duft af hvid-/purløg. I højsæson vil man ofte blive mødt af den stærke lugt på sin tur gennem skoven.

Selve ramsløgblomsten består af en skærm af små, hvide, stjerneformede blomster, som er både spiselige og særdeles dekorative i buketter.

Anvendelse
Ramsløg er en forårsplante og derfor ganske oplagt at anvende i salater – både blade, blomster, stilke og løg kan spises rå såvel som tilberedte. Smagen bliver kraftigere og mindre raffineret over sommeren, så det anbefales at bruge planten (særligt bladene) inden afblomstring. Pas i øvrigt på med at forveksle ramsløg med liljekonval eller dansk ingefær, som er giftige planter. Er du i tvivl, så gnid bladene mellem fingrene – dufter de af hvidløg, kan du være sikker på, at det er ramsløg!

Opskriftforslag

Ramsløgsuppe

Dejlig forårssuppe med en mild løgsmag og en superflot forret, der passer godt til forårets mange gæster. Suppen er nem og hurtig at lave, og den kan varieres med fyld efter smag og behag. Prøv evt. med krebsehaler, rå tun, laks eller kylling.

1 l ramsløgblade

1 l kyllinge-, hønse- eller grøntsagsbouillon

2 dl piskefløde

Salt og peber

Skyl ramsløgene grundigt og dup dem tørre. Varm bouillonen op til kogepunkt, tilsæt blade og kog op. Sluk for blusset under gryden og blend det hele. Tilsæt fløde og varm igen op til kogepunkt (ikke så det koger!). Smag til med salt og peber og server.

*TIP

Ramsløgsalt

Kom tørrede ramsløg i en morter sammen med groft salt, evt Maldon Seasalt og knus til pulver. Resultatet er en flot grøn salt med en aromatisk smag. Bruges som du vil bruge almindelig salt.

Fotos af Jørgen Stoltz og Lars Norman