Manuskriptforfatter og instruktør Anna Emma Haudal er flyttet tilbage til barndommens land med sin kæreste for at leve mere bæredygtigt i pagt med naturen og samtidig realisere et udviklende arbejdsliv.

– Det er mærkeligt, for jeg har aldrig opfattet ordet ”udkant” som negativt. For mig er Udkant-Danmark noget positivt, der minder om min egen lykkelige barndom og opvækst, og jeg ser masser af potentiale og muligheder i livet på landet. Odsherred rummer et kæmpe potentiale for unge familier, både for at leve mere bæredygtigt og være selvforsynende med grøntsager og kød, men også for at kunne arbejde inden for det kreative område. Hvis kommunen og byrådet vil det, skal de ansætte en kompetent fundraiser og projektleder med erfaring inden for det kreative, fx med henblik på at tiltrække filmprojekter til området.

Ordene kommer fra Anna Emma Haudal, 30 år og fra 1. maj 2018 tilbageflytter fra København til barndommens land, Odsherred, til landsbyen Hølkerup. Her har hun sammen med sin kæreste Robert Kjær Clausen, der er fra Fyn, investeret i en 270 kvadratmeter flot istandsat landejendom med 2 hektar jordtilliggende med får, køkkenhave, kæmpe plæne, træer m.v. Parret mødte tilfældigt hinanden i Bøsserup, hvor hendes forældre bor. Han er i gartnerlære hos Sidinge Gårdbutik, som han kan cykle til og fra.

Skrev historier fra barnsben
Siden hun var fem år har hun fortalt historier og dikteret dem til hendes mor, som skrev dem ned, og hun har altid været målbevidst om, at det var inden for film og teater, hun ville have sit professionelle virke.

Efter folkeskolen og efterskolen gik hun på derefter på Odsherreds Gymnasium, hvor hun for alvor befæstede målet om at komme ind på filmskolen i København. Hun deltog i gymnasiets caféaftener, både som instruktør og skuespiller, men søgte så blandt de 130 ind på manuskriptlinjen på Den Danske Filmskole og var blandt de seks, der kom ind i 2013. Som mange andre unge forlod hun derfor Odsherred som 19-årig og boede forskellige steder i hovedstaden, de sidste fire-fem år i en pragtfuld beliggende lejlighed tæt på kanalerne på Christianshavn. Undervejs arbejdede i mange forskellige job. Hun sætter i dag stor pris på den variation af jobs, hun har haft, for det har lært hende at møde verden og være i lag med forskellige mennesker.
Hun savnede arbejdet med skuespillere og kastede sig over et novellefilmprojekt, Sofa, som har fået hæder og priser efter sit afgangsprojekt ”Doggystyle”, som danner grundlag en ny web-tv-serie på DR3 fra november 2018. Serien, som hun skrev i København og instrueret bl.a.  på Odden i Odsherred i sommeren 2018, handler om en ung kvinde, der flytter tilbage til sin hjemstavn. Serien er optaget i Odsherred, men det kunne være hvor som helst, og måske vil serien kunne fortsætte. Anna Emma Haudal er episodeforfatter på DR1 kommende julekalender og på ”Sjit Happens” på TV2 Zulu. Derudover har Anna Emma Haudal gennem Københavns Kunstskole i efteråret udbudt en uges kursus for aspiranter til manuskriptlinjen ved filmskolerne.

Slæbte emballage med hjem
Hendes og kærestens beslutning om at flytte til Odsherred hænger sammen med et stærkt ønske om at kunne leve langt mere bæredygtigt og helst også økologisk.

– Når vi iagttog al den emballage, vi dag efter dag slæbte hjem efter indkøb i de lokale supermarkeder, fik vi endnu mere lyst til at kunne blive selvforsynende med det meste, og det er vores målsætning her.

– Der er et stort opbrud på vej i forhold til at leve mere bæredygtigt for at spare på jordens ressourcer i takt med den stigende bevidsthed om klimaforandringerne. Her har Odsherred en stor mulighed for at slå på at blive den første selvforsynende, bæredygtige, økologiske kommune ved virkelig at satse på det, og det kræver beslutningskraft og mod hos borgmester og politikerne, siger Anna Emma Haudal, som allerede er delvist selvforsynende, køber kødet hos den lokale økologisk svineavler og er på udkig efter en økologisk kvægproducent.

Fedt at være udkant
– Når vi har vores venner på besøg, bliver de meget glade og overraskede over, hvor dejligt her er. Odsherred har mange kvaliteter, og det er et fantastisk sted at vokse op. Du får ikke alting forærende, fx må du selv opsøge venskaber, oplevelser og steder, men du behøver omvendt ikke være ensom, du kan bare tage ud i naturen, møde fuglene og alle de andre dyr. Unge fra udkanten – herfra – er godt rustet til tilværelsen, de er arbejdsomme, og har en veludviklet fantasi.

– Det er nemlig fedt at være udkant, smiler Anna Emma Haudal, som har tænkt sig at blive gammel i Odsherred og omgivelserne her.
Foto: Claus Starup

Ægteparret Diala Atfah og Sleman Abdulkarim Al Dahhak fra Syrien har engageret sig i både Røde Kors-butikken i Vig og i Vig Festival og vil etablere en klub for flygtninge i Odsherred.

– Vi gør det, fordi vi derigennem bedre lærer at tale dansk, og fordi vi gerne vil hjælpe til i lokalsamfundet, siger Diala Atfah, 36 år, som sammen med sin mand, Sleman Dahhak 47 år, er flygtet fra krigen i Syrien. Sleman kom til Danmark for to år siden og har boet i en lejlighed i Vig Hovedgade det sidste tre kvarte år. Diala og deres tre sønner kom til Danmark i december 2015: Karim på 11 år, Amin på 10 år, der begge går i modtageklassen på Nordskolen afdeling Højby og lille Zacharia på 2 år, der går i Børnehuset Regnbuen i Vig.

Frivillige i Røde Kors
Diala er uddannet lærer og har undervist i fransk i de ældste skoleklasser, mens hendes mand er bygningsingeniør og har haft eget firma. Den ressourcestærke familie er glade for at bo i Vig og i Odsherred og kommer tre gange om ugen i sprogskolen i henholdsvis Asnæs og Holbæk for at lære dansk, men ægteparret har også haft overskud til at engagere sig i det lokale, frivillige foreningsliv.

Gennem deres besøgsven, Henning Skov Hansen, Nykøbing, som er formand for Røde Kors Trundholm, er de netop begge startet i Røde Kors’ genbrugstøjbutik i Vig Hovedgade en dag om ugen, foreløbigt som de eneste ikke-danskere. Her er 30 frivillige beskæftiget, hovedparten kvinder og indtil videre kun to mænd, som arbejder fire timer om ugen på to hold à tre personer pr. gang, som sorterer, hænger tøj op og ekspederer i den tidligere banks lokaler.

Klub for flygtningefamilier
Sleman Dahhak er ved at arrangere et stiftende møde for en arabisk talende flygtninge i Odsherred i løbet af april 2016 med det formål at skabe et lokalt mødested for flygtningefamilier og med et udadvendt sigte gennem åbent hus også for danskere, så det bliver et mødested for både danskere og flygtninge. Målet er, at klubben kan holde møder en til to gange om ugen, og foreløbig er det lokaler på bibliotek og kulturhuset Aksen i Asnæs, som er i kikkerten.

– Tanken med klubben er også, at vore børn ikke helt glemmer deres arabiske sprog, siger Sleman, som håber en dag at kunne komme i beskæftigelse inden for sit ingeniørfag. Hvis det ikke lykkedes i første omgang, er det hans tanke at skaffe sig dansk erhvervskørekort og blive erhvervschauffør eller måske at stå bag disken i sit eget lille supermarked eller kiosk. Sammen med fire andre syriske flygtninge i byen har Sleman taget kontakt til Vig Festivals kontor og tilbudt at blive frivillig hjælper til sommerens musikfestival.

Hans hustru vil gerne undervise og har allerede haft dialog med Sydskolen i Vig om mulig beskæftigelse efter sommerferien i skolefritidsordningen som en start. Hendes ønske og mål er at undervise og måske blive tolk og herigennem kunne hjælpe flygtningefamilier.

– Vi vil meget gerne lære dansk, så vi bedre kan blive integreret og få arbejde og hjælpe til i lokalsamfundet. Vi er meget glade for at bo her og er meget taknemmelige for den hjælp, vi har modtaget fra både Integrationsteamet, tolkene Emilie og Hassan, Querim Selmani og ikke mindst Henning fra Røde Kors, siger Sleman, som allerede har været ude og fiske ved kysterne, en af hans fritidsinteresser. Henning Skov Hansen, der besøger familien i Vig et par timer om ugen, er ved at tale om, at det nu snart bliver forår, og at så vil han ud og cykle med familien og vise dem mere af Odsherreds smukke natur.

Ægteparret lever aktivt med i lokalsamfundet og i nuet, men de drømmer om at kunne vende tilbage en dag til deres hjemland – men ikke lige nu. De holder kontakt til familien, der er tilbage i Syrien samt i andre europæiske og oversøiske lande.

Odsherred går i blodet på sine tilflyttere. Har du først oplevet det varierede istidslandskab, skønheden i naturen, de gode råvarer, stilheden, det rige kultur- og foreningsliv, det gode naboskab og de imødekommende og gæstfrie odsinge, – ja, så slipper man det ikke gerne igen. For her er mulighed for at leve og bo godt, gøre karriere og udvikle sig livet igennem.
Sådan var det også for Fanny Villadsen, som slet ikke indstillet på at forlade fødebyen, familien og vennerne i Korsør. Hun pendlede derfor frem og tilbage til jobbet som direktionsassistent hos Odsherred Forsyning i Grevinge i det sydlige Odsherred, hvor hun var startet i maj 2013. Det gjorde hun, indtil hun en dag gik rundt på gågaden Algade i Nykøbing Sjælland, satte sig ind i baggården hos Madkunsten for at spise frokost og mærkede efter: ”Jo, her var egentlig ganske rart at være”.

Kort tid efter flyttede hun ind i en lejlighed på samme gågade og boede der et års tid, indtil hun sammen med sin kæreste tog rundt i Odsherred for at lede efter egen bolig i sommeren 2014.

Tæt på skov og vand

Vi kombinerede det at se efter hus med en rundtur i Odsherred og blev mere og mere positivt overraskede over de mange fine steder, vi så fra Plejerup i syd til Rørvig i nord. Det endte med, at vi købte hus her i Strandhusene, hvor vi har Anneberg Skov på den ene side og Ulkerup Skov til den anden side og Isefjorden og strandkanten til den tredje.
– Her er rart og stille og skønt og så alligevel tæt på byen, for jeg kan godt lide at shoppe i Nykøbing, griner Fanny Villadsen en formiddag i det knap 30 år gamle flot istandsatte hus med både 1. sal og gæsteværelse indrettet i den tidligere garage, smuk have med terrasse, drivhus og masser af grønt og frugttræer.
Ofte anes bølgernes skvulpen fra Isefjorden, der ligger kun få hundrede meter herfra, og ellers er det kun vindens leg med trækronernes toppe i den nærliggende skov og lyden af stilhed, der præger oasen her.
– Jeg holder utroligt meget af køreturen langs vandet ad Egebjergvej til Nykøbing og føler mig heldig og privilegeret over at bo så skønt et sted, siger hun.

En åben befolkning

Vi er blevet taget utroligt godt imod alle steder. Odsinge er virkeligt åbne og rare mennesker. Det er nærmest som om, at hvis man bare fortæller, hvor glad man er for området, så har man en fælles indgang og masser at tale om, siger Fanny Villadsen, som tog en bachelor i International virksomhedskommunikation og engelsk fra Syddansk Universitet i Slagelse i 2012. Hun fik job i marineindustrien i hjembyen Korsør som kommunikationsmedarbejder lige efter eksamen.

Men Fanny Villadsen ønskede at komme videre og prøve noget andet, derfor søgte og fik hun jobbet hos Odsherred Forsyning. Her blev hun i efteråret 2014 udnævnt til afdelingsleder for Kundeservice og Kommunikation. Hun har siden taget adskillige lederkurser og er netop startet på en Master of Business Administration på Syddansk Universitet.

Uddannelsen er toårig og indebærer cirka 20 timers studier om ugen ved siden af fuldtidsjobbet og fire dage om måneden på skolebænken i Odense.

Hjælper kunstnere

Jeg kan godt lide at læse og videreuddanne mig, og det har jeg fået fine muligheder for i Odsherred, siger den kun 25-årige kvinde, som også har haft overskud til en række aktiviteter i fritiden. Hun har bl.a. hjulpet flere kunstnere og virksomheder med social mediemarkedsføring via bl.a. Facebook, heriblandt Fødevarenetværket i Odsherred, FiO, og Kunstnerbyen på Havnen i Nykøbing, KPH 4500, ligesom hun underviser i Facebook-markedsføring på aftenskole.
Hun er også på 2. år frivillig besøgsven for en syrisk flygtningefamilie gennem Røde Kors, som hun besøger et par timer hver uge og bl.a. hjælper med at komme på NemId, netbank, forstå breve fra kommunen osv. – Jeg gør det, fordi jeg synes, det er sjovt, og for at vedligeholde min viden og kvalifikationer inden for dette område, siger Fanny Villadsen.

Område fuld af spændende mennesker

Jeg synes, her er dejligt at være, Odsherred byder på mange muligheder, og her er så smuk en natur og nærhed til vandet, som vi fandt meget tiltrækkende. Jeg tror, at området tiltrækker handlekraftige mennesker og ildsjæle, dem er her virkelig mange af, det er rigtig positivt. Både min kæreste og jeg har job i området og savner bestemt ikke at køre langt eller pendle, siger Fanny Villadsen og peger også på, at det er relativt nemt som unge førstegangskøbere at finde en bolig, der er råd til at købe.

Foto: Claus Starup
Tekst: Peter Haugaard

For sangskriver, forfatter m.m. Pernille Plaetner har et hus ved Nykøbing Bugt betydet et kreativt overskud og fornyet inspiration efter otte år på Amager.

– Fjorden i forhaven og skoven i baghaven… Hvad kan man dog ønske sig mere? spørger Pernille Plaetner, der vidste, at hun var solgt, allerede første gang hun trådte ind i haven til det, der skulle blive hendes nye hjem. Her måtte hun bare bo.

Forfatter til børnebøger, revytekster, ugebladsromaner og -noveller, sangskriver, freelance journalist m.m. Pernille Plaetner, 55 år, har skiftet en tilværelse i et havehus på Amager i København ud med et hus i Kildehusene ved Nykøbing Bugt fra april 2014. Det har givet hende både mentalt og økonomisk overskud og mulighed for at realisere nye ideer.

– Det var som et komme hjem. Hjem til provinsen, fortæller Pernille Plaetner, som har boet det meste af sit liv i Jylland, men i 2006 flyttede til København for at give sin sangskriverkarriere et skub fremad. Hun kalder sig selv ”autodidakt alting” og har sammen med veninden Pia Scharling udgivet tre cd’er, blandt andet Ninas sange, som er den kvindelige pendant til Svantes viser af Benny Andersen. Hun har desuden skrevet tekster til folk som Stig Rossen, McEinar, På slaget 12 og Povl Dissing, og har i mange år haft et stærkt samarbejde med komponist, sanger og harmonikaspiller, Christian Søgaard. I 2010 vandt Pernille Thøger Olesen-prisen for Mors sang, historien om en kvinde, der mistede sin søn i Afghanistan.

– De fleste af mine penge tjener jeg nu ved at skrive fiktion til ugebladene. Det lever jeg fint af, ikke mindst efter at være flyttet til Odsherred, hvor et grundmuret hus i to etager jo koster det halve af to skurvogne på Amager. Det giver overskud til at afsøge nye veje, når man ikke hele tiden skal skrabe kroner i kassen, siger Pernille.

Havet, skoven og himlen lige uden for døren betyder alt. Pernille finder både ro og inspiration i at lade blikket drive ud i horisonten, falde i staver foran fjorden eller lytte til skovens susen i baghaven.

– Her er en guddommelig natur. Jeg vil ikke kalde mig selv vinterbader endnu, men indtil videre er jeg i hvert fald morgenbader, og det er fantastisk at kunne starte dagen med at kaste sig ud i fjorden. Jeg nyder det i fulde drag.

– Til gengæld har det rystet mig en smule at opdage, hvor dårlig infrastrukturen på it-området er. Jeg har hørt, at der arbejdes på sagen, og det glæder mig, for det er også nødvendigt. Min egen lille enmands-biks kan måske godt klare sig med en langsom internetforbindelse og en gammeldags fastnettelefon, men hvis man for alvor vil tiltrække arbejdspladser og virksomheder til området, så skal de ting bare fungere. Og så gjorde en hurtigere togforbindelse til København heller ikke noget, mener Pernille, der nok har sit kontor i Kildehusene, men en stor del af sine kunder og samarbejdspartnere i hovedstaden.

De små irritationsmomenter er dog kun krusninger på overfladen. Resten er ren lykke, og Pernille glæder sig til at lære sit nye område og dets mennesker bedre at kende.

– Jeg har kun boet her et lille halvt års tid, og det har af mange grunde været en lidt kaotisk periode, så jeg har ikke rigtig opdaget min nye egn endnu. Nu sænker roen og hverdagen sig heldigvis over mit liv, og jeg skal for alvor til at slå rødder i Odsherred. Det ser jeg frem til. Jeg vil selvfølgelig gerne opdyrke et socialt netværk her, og hvem ved – måske også et fagligt fællesskab? Tiden må vise det. Og jeg er i hvert fald åben.

Grith Drensholt og Ken Hjelm pendler begge til jobs i København næsten dagligt. Efter at have boet i Schweiz i 5 år købte de ejendommen, som har været en del af Amtshospotalet i Nykøbing Sjælland. De flyttede til Nykøbing hvor huset er indrettet med fire boliger, hvor beboerne udover Grith og Ken selv, udgør Griths mor, Griths veninde med sin teenagedatter og en af Kens tidligere kolleger og hans kone. Ken har altid drømt om at bygge et slot – og det har han næsten gjort her i Odsherred ved sammen med Grith at omforme over 700 m2 hospitalsareal til fire eksklusive private boliger, hvor alle nyder lys, luft og fællesskab.

Annebergparken

Kunstneren Mette Møller Bovin, Kårup, fanger nuet i blomsterhaven eller landskabet og omsætter det til tidløse malerier med stor farvepragt. Odsherred er hjemstavnen og uden ende på inspiration.

Hun er ikke født med en pensel i hånden, men født i et kunstnerhjem, hvor det at lære at se og iagttage, at få sansen og fornemmelsen for motivet og det gode billede og at samtale om kunst og kultur og møde mange kunstnervenner var helt naturligt. For Mette Møller Bovin var levevejen derfor ikke noget svært valg, det kom nærmest indefra. ”Man har det i sig”, siger hun selv og blev som bare 18-årig optaget på kunstakademiet for at fortsætte i en stor odsherredsk malertradition.

Kunstdage i pinsen for første gang
Den 64-årige billedkunstner har gennem næsten 40 år været et aktivt og flittigt medlem af Odsherredskunstnernes eget tilholdssted, Huset i Asnæs, men har nu valgt at træde ud af dette også praktiske kunstnerfælleskab og åbner for første gang dørene i sit eget hjem til Kunstdage i Pinsen.

– Jeg har ikke galleri i hjemmet, men nu har jeg ryddet op og sat billederne frem, så det ligner lidt et galleri i mit atelier og værksted, siger Mette Møller Bovin, der er datter af den store landskabsmaler i Odsherred, Aksel Møller (1909-1994), og voksede op i Bjergesø i den sydvestlige del af Odsherred Kommune. Hun er gift med Simon Bovin, søn af maleren Karl Bovin (1907-1985). Begge malere var fra Frederikshavn, og i 1943, da Møller flyttede til Odsherred, fornyede han bekendtskabet med Bovin fra barndomsårene i Frederikshavn.

Man skal fange nuet
– De to familier har altid kendt hinanden, og der var mange fælles kunstnervenner. Jeg har haft en pensel i hånden, fra jeg var ganske lille, og min far har lært både mig, mine børn og børnebørn at se et øjebliks billede i naturen, det kan være lysets spil i en valmue i haven eller himlens spil over en kornmark. Jeg er struktureret og disciplineret i mit maleri og veksler mellem at male og min anden store passion, nemlig haven og havearbejdet, som dog mest er om sommeren, mens maleriet mest er i vinterhalvåret.

– Men jeg ved, at hvis jeg vil fange nuet og lyset, så skal jeg også være klar, når det er der, siger Mette Møller Bovin, mens vi sidder ved et blåt bord i en af de mange pragtfulde lækroge i den smukt anlagte have. Her summer bierne i buskene, lupiner står i fuldt flor, dagliljerne og de kæmpestore lyserøde valmuer ligeså og de omhyggeligt klippede buksbom og andre buske afvekslende med store træer og frugttræer giver haven et vidunderligt liv i flere niveauer, for grunden her på Åsvej mellem Kårup Skov og morænebakken til Lammefjorden er kuperet og skrånende.

En oase
Siden 1971 har Mette og Simon beboet det tidligere husmandssted og omhyggeligt og i høj håndværksmæssig kvalitet istandsat denne oase af skønhed. Stedet byder på inspiration og stilhed, ligger tæt på civilisationen og alligevel helt afsondret.

– Vi boede i København, de vi var unge og læste, men det var helt naturligt at flytte tilbage, og jeg har aldrig ønsket mig noget andet steds hen og håber også at kunne få lov at blive her til mine dages ende, siger Mette Møller Bovin, der maler motiver af blomster og haven, også helt ind i nærbilledet og detaljen, og landskaber og stemninger, men ikke naturalistisk, nærmere figurativt, dekorativt, koloristisk og impressionistisk.

Odsherred giver inspiration
– Odsherred har så stor en mangfoldighed og variation i landskabet, at der ingen ende er på inspirationen og motiverne, og det bliver aldrig det samme motiv, jeg maler, siger kunstneren, der altid er udstyret med farveblyanterne og skitseblokken, når hun bevæger sig rundt uden for domicilet. For hendes metode er at fange dette unikke nu på skitseblokken og så senere sidde i atelieret og genfremkalde og omsætte i olie på lærred. Hun kalder det en meget privat, næsten hellig alliance mellem hende og maleriet og vil ikke forstyrres, når hun maler.

Staffeliet er fra hendes far, som arvede det efter Troels Trier den ældre og søn af Vallekilde Højskoles grundlægger Ernst Trier, som havde arvet det efter malervennen Ernst Goldschmidt (1879-1959), så små hundrede år har staffeliet været brugt af kunstnere. Uden at have foretaget et bevidst valg fører hun traditionen for landskabsmaleri, som både faderen og svigerfaderen stod for, videre i nutiden.

– Måske er der ikke så mange unge kunstnere i dag, som kaster sig over landskabsmalerier eller blomsterbilleder, men for mig var det naturligt. At kunne lade sig fange af skønheden, skyggen og lyset, optager mig. Og så behøver man ikke altid have så travlt med alt muligt – der er så meget, alle skal nå hele tiden, ikke sandt?

Læs mere på www.mettemoellerbovin.dk.

Koldt vintervejr og et nøgent landskab i Veddinge Bakker er ingen hindring for et udbytterigt ophold i sommerhus. Forfatter og københavnerbaseret kommunikationskonsulent, Birgitte Sally, bruger gerne sit fritidshus en gang om måneden om vinteren når hun går i hi. Hun faldt for det særegne kuperede område i Odsherred på en gåtur sammen med venner og havde inden for 14 dage købt sit eget lille sted på en stor ugenert grund med plads til både sammenkomster, havesysler, arbejdsro og fordybelse. Her bliver nye idéer fostret og skriveprojekter gjort færdige.

Ane Meinert Folke, smykkekunstner, og Martin Nybo Jensen, keramiker, flyttede fra Jylland til havnen i Nykøbing Sjælland for godt 10 år siden. Huset de bor i er en tidligere industribygning og rummer nu både galleri, to værksteder og privatbolig med plads til parret selv og deres to børn. Byggeprojektet har de selv taget sig af med lidt hjælp fra familien. Her har de hele livet samlet.

kph4500     Ovnhusmarked

Niels Esbjerg er hverken fremmed på Odden eller i naturen. Han er vokset op her og er landmand dybt ind i sjælen. Efter at have boet i udlandet i en årrække vendte han tilbage til familiens landsted, hvor han nu bor med sin kone og tre børn, og er ved at omlægge bærproduktion til vindyrkning. Han føler ikke, han er langt væk fra det hele. Tværtimod.

Ørnberg Vin

Morten Hylleberg og Hanne Lerstrup Pedersen tog springet fra Valby til Egebjerg i 2004, hvor de sammen med 15 andre familier etablerede det økologiske bofællesskab “Fri og Fro”. Han – uddannet økologisk landmand, nu politibetjent og selvbygger. Hun – tidligere lærer nu arkitektstuderende uden SU, og nu bor de gældfrit, billigt og bæredygtigt. Siden er to børn, Gerda og Anton kommet til og Morten og Hanne har travlt med projekter i både bofællesskab og by for at synliggøre aktiviteter og udvikle området ved Egebjerg. Et område som udmærker sig ved, at familien har alt hvad de skal bruge indenfor ca. 300 meter. Det er der ikke mange steder, der kan prale af.

Fri og Fro     Egebjerg Online

Forfatter Charlotte Weitze bor med sin mand, Jacob Antvorskov, der er efterskolelærer, og deres to børn i den lille by Vallekilde ved Hørve med skøn udsigt. Her underviser de også begge i ny og næ på Vallekilde Højskole. Betingelsen for at flytte fra København var ganske enkelt: et liv med udsigt. De bruger og bliver inspireret af naturen, og den manglende udsigt til økologiske supermarkeder i nærheden opvejes af muligheden for at købe kød og grønt i lokale gårdbutikker.

Vallekilde Højskole

Jette og Bjarne sagde i 2008 farvel til arbejdsliv, venner og bolig i Roskilde til fordel for fællesskab og en billig andel i seniorbofællesskabet “Isøreparken 1” i Rørvig. De har været gift i 43 år, rejst verden tynd og haft eksotiske oplevelser med orangutanger og komodovaraner i Asien. Men drømmen om Rørvig har altid været der – og nu nyder de livet sammen her med nye venner og bekendte, tæt på naturen med skov, hav og havn.

Bo i Odsherred

Familien Sterum har taget turen fra storkollektiv med fælles stort-set-alting til en-families villa fra 1970’erne med pejs og kælder tæt på vandet. Umiddelbart et stort spring. Men så alligevel ikke, for grundværdierne i familien er stadig de samme, som de altid har været.

“Det handler ikke kun om at have et skønt hjem, men om at have en base, der giver råderum til at gøre andre ting. Vi sætter pris på at tage ud i verden og opleve noget. Når man rejser ud, bliver man klogere på sig selv, på sin egen verden og sine værdier”.

Sådan siger Kristina Sterum, socialrådgiver og fra første december officiel borger i Odsherred Kommune sammen med sin mand, Jacob Sterum, og deres tre børn Isabella, Clara og Carl på 12, 9 og 6 år. Børnene skal fremover syv kilometer med skolebus eller cykel til deres nye skole i Rørvig og er meget spændte på, hvordan det kommer til at gå.

Familien skal prioriteres
Før de seks år i kollektivet på Svanholm Gods har familien også boet i Roskilde og halvandet år i Sydafrika og Kenya, hvor de arbejdede som lodge-bestyrere og var tilknyttet en såkaldt Elephant Watch Camp. Familien elsker at rejse og at være sammen om store oplevelser.

“En af grundene til, at vi flytter fra kollektivet, er at vi ønsker at etablere os mere selvstændigt som familie og prioritere vores børn noget mere”, forklarer Kristina Sterum.

Deres nye hus i Nykøbing Sjælland er både til at betale og rummeligt med god plads til alle og deres forskellige hobbies. Børnene fylder med musik, lego og dukker. Selv kobler Kristina fra travlhed og hverdag ved at male, men tidligere var al malergrejet pakket væk. Med det nye hus er det muligt at indrette et atelier, så nu skal pensler og lærreder fylde! Jacob er samler og modelbygger og har også brug for plads til de færdige modeller og alle genbrugsmaterialerne, der venter på at blive konstrueret og malet.

En drøm at bo ved havet
Efter at have boet midt inde i landet i en årrække glæder Kristina Sterum sig over den nye nærhed til strand og hav.

“Vi sætter pris på at løbe og ikke mindst at bo tæt på havet. Det troede vi aldrig, vi ville få råd til. Vi elsker at være en del af naturen, og det er der virkelig gode muligheder for her”.

Den nye bolig er netop sat i stand og flyttebilen bestilt. Kristina Sterum forventer, at hun og ægtefællen bliver gamle her, at de rejser ud indimellem og kommer tilbage igen. Sådan er det, når man både har udlængsel og søger ro.

I Nykøbing Sj. Skytteforening må man godt mobbe, men alle bliver behandlet ens, og stemningen i den 150-årige forening er båret af godt humør og åbenhed for forandringer, når skytterne går efter guldet.

– Når vi engang imellem lidt for sjov spørger ud i lokalet på en klubaften, hvor mange der egentlig har været danmarksmester, så kommer der som regel en skov af hænder i vejret.

Og det er ikke praleri, at Nykøbing Sj. Skytteforening har nogle af de mest vindende skytter i landet. Bare i 2014 har klubben hjemtaget et nordisk mesterskab i terrænskydning ved Anneli Jensen, fået en danmarksmester i juniorskydning i Anders B. Larsen og to senior-danmarksmestre i Gert Hansen på 0.22-kaliber pistol og Henrik Lehrfeldt i luftpistol. Gert Hansen er også tidligere nordisk mester og stiller i 2014 op til VM i USA.

Behandler alle ens
– Jo, det går helt godt med at hente medaljer, vi har rigtig mange dygtige skytter, og jeg vil sige det på den måde, at man kan drive det vidt, hvis man har interessen, for det er træning og atter træning, der gør en mester, siger næstformand Robert Larsen, der er formand for landsdelsskytteudvalget i DGI Midt- og Vestsjælland.

Nykøbing-skytterne fyldte 150 år den 6. september 2013 og har i dag cirka 150 medlemmer, som aldersmæssigt spænder fra skolesøgende børn på 6-8 år og op til – ja, til man ikke længere kan holde pistolen eller geværet. Klubben lægger vægt på, at alle får den samme behandling, at ingen er bedre eller finere end andre, og her er plads både til hobbyskytten, nybegynderen og den erfarne mesterskytte.

Klubben har et af landets største og bedste anlæg beliggende ved lystbådehavnen på Egebjergvej 83 i Nykøbing. Her er der både 25 m, 50 m, 100 m (jagtbane) og 200 m skydebaner foruden en 15 m pistol- og riffelbane inden døre. Sidste år blev anlægget moderniseret for 1 mio. kr. med elektroniske skydeskiver på indendørsbanerne.

Her må man godt mobbe
– Det er moderne at have skrevet en række politikker ned. Det har vi ikke, men vi plejer at sige, at vi har en ”mobbepolitik”, og at den går ud på retten til at ”mobbe”, men naturligvis godmodigt, kammeratligt og for sjov, smiler Robert Larsen, der er 58 år og selv har været aktivt medlem, siden han var otte år. Og sådan gælder for de fleste medlemmer, også de, der først melder sig ind som voksne – at er man først blevet optaget af den spændende sportsgren, hænger man ved for det meste resten af livet.

– Der har da været perioder i livet, hvor jeg ikke var så aktiv i klubben, men så er jeg kommet igen, en gang skytte altid skytte, siger Robert Larsen, som også har været formand en årrække.

– Det er ingen forudsætning, at man er jæger eller har været i militæret og lært at skyde der, jeg vil faktisk sige nærmest tværtimod. Tag nu Anneli, som er nordisk mester – hun begyndte altså først at skyde som voksen for fem-seks år siden, siger Robert Larsen. Han fremhæver, at børn, der kan have svært ved at sidde stille på en stol og lytte efter i skolen, kan have stor glæde og gavn af at gå til skydning.

Løsnede 196.000 skud
Anlægget holder åbent mandage og tirsdage kl. 16.30-18.30, onsdage og torsdage fra kl. 18, og så er der kurser og stævner i weekenderne. Klubben har børnehold, hold for 15 m pistol, luftpistol, kaliber 0.22 og veteran åben klasse.

Alle nye starter på 15-meter-luftpistol-banen, og juniortræningen er forbeholdt onsdag aftener. Hvert år i august holder klubben torskeskydning, hvor det handler om at skyde efter en plade udformet som en torsk, og hvert år i september i forbindelse med generalforsamlingen holder klubben også ”torskegilde” med spisning af kogt torsk og tilbehør.

196.000 skud blev sidste år affyret på anlægget, der blev opført på sin nuværende beliggende i 1973 efter branden i forlystelsesetablissementet Grønnehavehus på skrænten over for. Skytteforeningen var nemlig ejer af Grønnehavehus sammen med skoven og fik udbetalt en erstatning ved branden og opførte et nyt anlæg over for, hvor jorden fra udgravning til den nye lystbådehavn er anvendt som volde rundt om skydebaneanlægget.

– Vel er vi en gammel forening med mange traditioner, men jeg mener også, vi har en bestyrelse, som er åben for forandringer og med på fornyelser, siger Robert Larsen og vi er altid åbne for nye medlemmer og for, at man kan komme og prøve at skyde og mærke den gode stemning.