Klintebjerg består af stejle stier, imponerende udsigter og frisk havluft. Det er med andre ord et spændende udflugtsmål. De op til 35 meter høje klinter står nærmest som en mur ud mod Kattegat.

Klintebjergs indhold af kalk, ler og grus førte til, at råstofindustrien fattede interesse for området. Frem til 1957 blev der indvundet råstoffer i Klint på grund af det store indhold af kalk, ler og grus.

Find fossiler og oplev kunst på stranden 

Stranden ved Klint er en stenstrand. Strandsten er fascinerende, fordi de fortæller historier om, hvor de kommer fra, og hvordan landskaberne er blevet dannet. Du kan endda være heldig at finde fossiler.

Udo Leis, tysk kunster, begyndte i 2010 at stable sten på stranden til søjler uden bindemiddel. Stensøjlerne hviler kun på sig selv i kraft af perfekt balance.

De lokale har taget idéen op, og hver gang vinden og havet har væltet det hele, begynder søjlerne igen at skyde frem. Fænomenet har bredt sig helt til Gniben og inspirerer turister og lokale til at bygge nye søjler på stranden.

En del af geoparken

Klintebjergs indre består af smeltevandsaflejringer, der er dækket af moræneler aflejret af et isfremstød fra øst (Bælthavsfremstødet). Smeltevandsfloder fra syd førte grus og blokke af kalk til området omkring Klintebjerg. Da de sidste ismasser smeltede væk, lå Klintebjerg som en ø i Stenalderhavet for ca. 7.000 år siden.

Siden har havets bearbejdning af isens morænelandskaber sammen med landhævningen gjort Klintebjerg landfast med det øvrige Sjælland.

Højderygstien i Geopark Odsherred strækker sig over toppen af Vejrhøjbuen. På en vandretur ad stien, får du et fantastisk indtryk af Odsherreds dramatiske landskab, der blev formet under den seneste istid.

Første etape af Højderygstien er færdiganlagt og afmærket. På en 7 km vandretur bevæger du dig gennem landskabet fra Veddinge over Esterhøj ved Høve til Dutterhøje. Undervejs passerer du stenalderens dysser, bronzealderens spektakulære gravhøje og oplever den pragtfulde natur på nærmeste hold. Langs ruten er der opsat en række info-tavler, der bl.a. fortæller om landskabets dannelse, kunsttradition, kulturhistorie og den inddæmmede Lammefjord. Når Højderygstien er fuldt anlagt, vil den strække sig over 35–40 km til Lumsås i nord. Projektet er støttet Odsherred Kommune og Realdanias kampagne, Stedet tæller, med udgangspunkt i de stedbundne potentialer.

Her beskrives nogle højdepunkter på Højderygstien fra Dutterhøje i øst til Veddinge i vest:

Din vandretur begynder ved Dutterhøje mellem Grevinge og Høve. Her ligger 5 sammenbyggede gravhøje fra bronzealderen. Den største er 5 m høj og 28 meter i diameter. Fra toppen kan du opleve en spektakulær 360 graders udsigt over det centrale Odsherred.

Bevæger du dig videre ad stien, kommer du til området omkring Maglehøj, lidt øst fra Høve. Her ligger 4 gravhøje fra bronzealderen og en stendysse fra bondestenalderen. Det er også her, du finder Odsherreds største gravhøj, Maglehøj, der er 6 m høj og 35 m i diameter. Maglehøj knejser sig majæstetisk op i landskabet med sin beliggenhed 91 m.o.h. Fra toppen er der en panoramaudsigt over Sejerø Bugt og det Nordlige Odsherred.

Næste spændende stop er Esterhøj ved Høve. Når du bestiger den høje bakke, følger du samtidig i fodsporene på mange stærke mænd og heste, der i 1920 sled for at trække den 25 tons store sten fra Høve strand hele vejen op til toppen. Stenen blev rejst til minde om genforeningen med Sønderjylland efter 1. Verdensskrig.

På toppen belønnes du med en 360 graders udsigt over Odsherred: Fra den inddæmmede Lammefjord, mod Vejrhøj, videre over Sejerø Bugt og Sjællands Odde til det nordlige Odsherred.

Ved siden af Esterhøj ligger en mindre gravhøj, hvor filmpioneren og skaberen af Nordisk Film Kompagni, Ole Olsen, ligger begravet. Der er ikke adgang til gravkammeret, der kun indeholder familiens urner. Bronzealderhøjen lå på Ole Olsens jorder, og blev udgravet i 1935 af Nationalmuseet. Herefter fik Ole Olsen tilladelse til at indrette et gravkammet til sig selv, sin hustru og den nærmeste efterslægt. Gravkammeret er forseglet, og kan tidligst åbnes i 2143. Det vides, at hvælvingen er dekoreret med mosaikarbejde i glas, der illustrerer nationale begivenheder, der fandt sted mens Ole Olsen levede fra 1863-1943.

Første etape af Højderygstien slutter ved shelterpladsen ved Veddinge. Her kan du overnatte i en shelter og se, hvordan en gravhøj er opbygget.

På pladsen kan du også opleve kunstprojektet ”Geokids”, hvor skoleelever fra hele Odsherred har opsat hundrede ler-masker. Maskerne er lavet af ler opgravet i området. Projektet har til hensigt at lære børnene om Odsherreds kulturhistorie og landskab, som er hele grundlaget for Geopark Odsherred. Bag på hver eneste maske kan du finde en QR-kode. Når du scanner koden med din mobil, kan du se en lille film med det barn, der har lavet masken. Projekter er skabt af kunstnerne Martin Nybo og Henrik Boe i et samarbejde med Naturskolen, Museum Vestsjælland, Geopark Odsherred, skolerne i Odsherred og Center for Kultur og Fritid i Odsherred Kommune.

En smal landtange, en odde, der er godt og vel 1,5 km på det bredeste stykke. Sjællands Odde er den sidste moræneø i Odsherreds moræneørække, Sjællands yderste punkt  og trafikalt knudepunkt for Mols-linjen, der forbinder Sjælland og Jylland.

Engang var Sjællands Odde en leret ø, den sidste moræne i Odsherreds moræneørække. Sidenhen har aflejringer og landhævning som følge af isens tilbagetrækning forbundet Odden til det øvrige Sjælland ved Lumsaas.

Morænelandskaber er karakteriserede ved jord og løse klippestykker efterladt af gletsjere. En moræne er en blanding af ler, sand, grus, og sten, som er blevet transporteret og presset
sammen af gletsjeris.

Klimaet og jordbunden på Odsherreds spids er anderledes end inde i landet. Her giver lysrefleksionen fra det omkransende hav og den saltholdige luft særligt gode betingelser for vindyrkning. Det har driftige landmænd haft øje for, og som noget nyt etableret vinmarkerne, der ligger på de solrige sydskråninger ind mod Sejerø Bugt, side om side med mange af Oddens sommerhuse.

Gniben er Oddens og Sjællands yderste punkt. Herude finder du, foruden udsigten til det jyske til Kattegat-siden, også Odden Havn, som i dag både er erhvervs- og lystbådehavn med eget røgeri tegnet af den danske arkitekt Arne Jacobsen.

Ved havnen er rejst en mindesten til ære for de faldne ved søslaget i 1808, hvor det danske linjeskib Prinds Kristian Frederik tabte kampen mod englænderne. Linjeskibet sank og de faldne ligger begravet ved Sjællands Oddes rødkalkede kirke.

Molslinjen, der sikrer forbindelsen til det jyske, har fast rutefart fra færgehavnen, der ligger på sydsiden af Odden ved indgangen til Sejerø Bugt.

VisitOdsherred     Mols Linien

Korevlerne og Trundholm Mose finder du ved Odsherreds vestkyst. Korevlerne er kystparallelle halvøer med klitter, rørsump og tørvedannelse ved Sejerø Bugt, og ved Trundholm Mose blev Solvognen fundet i starten af 1900-tallet.

Korevlerne blev dannet for mere end 100 år siden og har i tidens løb gennemgået forskellige faser. I dag består de af to odder med kun et indløb til en lagune. Med tiden vil også denne lagune vokse til og blive fastland.

Netop på grund af tilgroning, indgår Korevlerne i et internationalt plejeprojekt, som skal forhindre tilgroning og i stedet genskabe lav plantevækst til gavn for flora og fauna.

Området er stedvist truet af bevoksning med fyr, hybenroser og andet krat, som kreaturer på ny skal afgræsse.

Bevæger du dig et lille stykke ind i landet, kommer du til Trundholm Mose, hvor fundet af Solvognen blev gjort i 1902 under pløjning af en mark. Solvognen er en af Danmarks mest berømte oldtidsfund og er fra den sene bronzealder omkring 1300 f.Kr. Solvognen forestiller en hest, der trækker en vogn med en guldbelagt rund skive, som symboliserer solen. Solen og hesten er sat på vognen med henvisning til solens bevægelse over himlen. Kun skivens ene side er forgyldt, for netop at illustrere dagen og sollyset og den anden side illustrerer natten (skivens uforgyldte side).
Fundet er en offergave og betragtes som et af de tydeligste vidnesbyrd på, at vores forfædre tilhørte en solkult, en religion med solen som omdrejningspunkt.

VisitOdsherred – Korevlerne     Trundholm Mose – Solvognen

Landskabet omkring Veddinge Bakker og Ordrup Næs er bakket. Storbakket ligefrem, med stejle skråninger ned til Sejerø Bugt og ind mod Lammefjorden. Det er her Vejrhøjbuerne markant tårner sig op i landskabet. Vejrhøjbuerne er også kendt som Odsherredbuerne – tre bakkedrag dannet i slutningen af sidste istid. Buerne er opstået, hvor gletsjeris i bevægelse har skubbet og sammenpresset landskabet foran sig, så buer og bakkedrag har dannet sig til det som nu er kendt som Odsherreds imponerende morænelandskab.

Når du står på toppen af Vejrhøj, står du på Sjællands tredje højeste punkt, 121 meter over vandet. I klart vejr kan du tælle 27 kirker, heriblandt Roskilde Domkirke. Udsigten over Geoparken, de mange sommerhuse og Nekselø Bugt kan man kun lade sig imponere af.
Som Odsherreds mange andre områder, binder oldtidsminder og sagn sig også til dette. Ved foden af Vejrhøj fortælles det, at der bor en drage, som ligger på tre guldæg, der er så store, at ikke engang det mindste kan indløses for alle Danmarks rigdomme.

De fleste oldtidsminder i Odsherred er navngivet. Esterhøj, Maglehøj og Dutterhøjene, for at nævne nogle, er alle gravhøje for nogle af bronzealderens mest ansete mænd eller familiegravsteder for stormandsslægter i området.

Dutterhøjene er en klynge af i alt fem gravhøje. Højene ligger højt på det vældige morænelandskab. De omkringliggende marker stiger stejlt op til højenes græsklædte sider.
Maglehøj er Odsherreds største gravhøj, men mest besøgt er nok Esterhøj på grund af sin enorme genforeningssten, som er rejst til minde om Danmarks genforening med Sønderjylland efter 1. Verdenskrig.

Mellem højene og Veddinge er Højderygstien. På sin rute gennem bakkerne formidler stien sammenhængen mellem områdets istidslandskab, kulturminderne og landskabet som kunstmotiv og rekreerende faktor.

Ordrup Næs er et overdrev afgrænset af klinter med stenstrand. En lille smal halvø, der afgrænser Sejerø Bugten mod syd, hvor Sjællands Odde afgrænser bugten mod nord. Halvøen består af to moræneknolde kædet sammen af strandvolde og en tilgroet sø. Den yderste del, Næbbet, er fredet område. Ved udgravninger har man her fundet masser af levn fra stenalder bo- og ildsteder.

Veddinge Strand     Vejrhøj     Vandreture

Egebjerghalvøen er en egn kendetegnet ved sine skovområder, mere end 50 fortidsminder og sin driftige befolkning for hvem tanken om at løfte og skabe i fællesskab med hinanden og naturen er bærende.

Fri og Fro hedder selvbyggerbyen i udkanten af Egebjerg landsby. Fri og Fro blev etableret i 2004, og er et godt eksempel på driftigheden i området. Her er husene lige så mangfoldige, som landskabet de indgår i. Her er økologi og bæredygtighed i centrum, materialerne er naturbaserede og beboerne her er selv entreprenører.

Nord for Fri og Fro og Egebjerg landsby ligger Ulkerup Skov, hvor Ulkerup-sjælene holder til. Her finder man midt inde i skoven billedkunstner Per Pandrups og keramisk formgiver Martin Nybo Jensens syv Ulkerup-sjæle opstillet i den fredede landsbytomt. Ulkerup var oprindeligt en skovlandsby, hvor beboerne frem til slutningen af 1700-tallet levede af at holde løsgående kreaturer i skoven, indtil Christian den 7. besluttede at tvangsudflytte landsbyen, som led i en plan om at genrejse de danske skove. Ulkerup-folkets forsvinden har været omgærdet af stor mystik og det siges, at de hvileløse sjæle stadig mødes i skoven.

Navnet Egebjerg går igen mange steder i Danmark, hvor det refererer til steder med bakker og Egetræer. Egebjerg i Odsherred er første gang nævnt 1295, men stedets historie går helt tilbage til den yngre stenalder og området har mere end 50 bevarede gravhøje og dysser.Syd for Egebjerg ligger Kongens Øre skov. Det er sagnkongen Kong Øre, der har lagt navn til skoven på Egebjerghalvøens spids. Der findes ingen pålidelige kilder om kongen, men han skulle efter sigende ligge begravet i den ene af skovens to langdysser med en guldkæde, der strækker sig hele vejen til en høj i Stokkebjerg Skov. Ingen har dog endnu haft held med at finde kæden.

Fri og Fro     Egebjerg Online     Ulkerup-sjælene     Kongsøre Skov

Et gammelt fiskerleje midt i mellem Kattegat mod nord og Isefjorden mod syd. Rørvighalvøen har i mange år været et yndet sted for kunstnere og forfattere, og deres foretagender har været med til at tiltrække både sommergæster og turister. Det var i slutningen af 1800-tallet, at halvøen blev opdaget af blandt andre forfatter Henrik Pontoppidan og landskabsmalerne Kaj Bovin og Vilhelm Kyhn, der kom hertil for at lade sig inspirere af naturen og menneskene, i området. Malerne skabte Danmarks yngste og fjerde kunstnerkoloni.
Henrik Pontoppidan havde livet igennem en stærk tilknytning til Rørvig, og han ligger i dag begravet ved familiens gravsted på Rørvig kirkegård. Også forfatterne Holger Drachmann og Herman Bang gæstede ofte området.

Selve Rørvig er i dag kendetegnet ved de mange sommerhuse og livet omkring lystbådehavnen og på vandet. På havnen ligger Lodsoldermandsgården, som både Vilhelm Kyhn og Henrik Pontoppidan har boet på, og som oprindeligt var udgangspunkt for de lodse, der hjalp skibe sikkert gennem Isefjorden. Stien, der løber langs fjorden fra havnen, brugte lodsene, når de skulle tilbage til udgangspunktet for at hjælpe nye skibe på vej.

Nord for havnen ligger Højsandet, en 15 meter høj og 1,4 km lang indlandsklit, dannet i 1400-/1600-tallet. Det var bønderne, der forsøgte at inddæmme det sand, som føg over Rørvig under sandflugten ved at opføre nye gærder ovenpå de gamle. Dette førte til dannelsen af klitten. Højsandet blev senere et yndet motiv for Kyhn, Mols og Drachmann. I dag er skråningerne groet til med naturskov.

Langs Kattegatkysten ligger Sandflugtsplantagen, der blev skabt i 1867 som følge af sandflugt fra klitterne og de flade sandarealer ud for den oprindelige moræneø Vestervang, hvor Rørvig kirke ligger. Man plantede bjerg- og klitfyr, som vokser godt i den sandede jord og i dag, knap 150 år senere, er plantagen groet til med skov og bevoksning, men man fornemmer tydeligt jordbundens sandholdige mængder.

Dybesø, der binder Højsandet med Sandflugtsplantagen, er kun adskilt fra havet af en 15 m bred strandvold og søen menes at være den sø i Danmark, som er tættest på havet.
Dybesø opstod i forbindelse med dannelsen af forlandet til stenalderøerne Nørrevang og Nakke. To øer som frem til omkring 4000 f.Kr. udgjorde Rørvig sogn, indtil vandstanden langs kysterne sænkede sig på grund af temperaturstigninger.

Sydover på Rørvighalvøen ligger Nakke Hage. Et landbrugsområde omringet af Isefjordens vande. Mod vest er der kig og adgang til Nykøbing Sjælland kun adskilt af Hov Vig, som kan krydses til fods.

Nykøbing Sjælland, der har eksisteret siden 1290, er den ældste af de tre Nykøbing’er i Danmark. Byen har kendte købstadsprivilegier helt tilbage fra 1443. Blandt byens førende slægter var Grundtvig-slægten, som kan føres tilbage til 1500-tallet som borgmestre og byfogeder.
Byen er i dag en livlig handelsby, med et spænende havneområde, med husbåde og kunstnerbyen kph4500, som kunstnere og kunsthåndværkere har etableret. Her inviterer de alle interesserede indenfor i gallerierne og værkstederne.

Rørvig     Sandflugtsplantagen     Nakke Festival     kph4500

Som et fladt ubebygget landbrugsareal ligger Lammefjorden hen. Nogle steder præget af frugtbare dyndjorder og andre steder af gamle stranddannelser med sand, ler og sten.

Inddæmningen af Lammefjorden begyndte i 1873 med bygningen af den 2,4 km lange Audebodæmning. Det var et aktieselskab med lensbaron Zytphen-Adeler fra Dragsholm i spidsen, der havde koncessionen på tørlægningen. Selve udtørringen af fjorden varede godt og vel 70 år og gav Odsherred et landbrugsareal på størrelse med Amager.
Den inddæmmede Lammefjord skulle vise sig at blive et eldorado for landbruget. Produktionen er i dag primært koncentreret om gulerødder, kartofler og porrer, men her dyrkes også asparges, bønner, løg og forskellige rødbeder.

Især Lammefjordsgulerødderne har fået en helt særlig status og hver tredje danske gulerod, der spises herhjemme er fra Lammefjorden! For de sande gulerodsentusiaster bliver årets Grand Cru-gulerod hvert år kåret. Det er ofte i forbindelse med eventen Smag på Odsherred i uge 42.

Det er en helt unik sammensætning af jordtyper og næringsstoffer, der giver gulerødderne på Lammefjorden deres egen særligt gode smag. Det er også den eneste grøntsag i Nordeuropa, der har EU’s kvalitetsgodkendelse BGB – det danske svar på franskmændenes AOC-betegnelse.

Lammefjordens inddæmning og istidens varierede landskab byder også på andre afgrøder og råvarer end de (op)dyrkede. Det har køkkenchefen på Dragsholm Slot fundet ud af at drage nytte af. Claus Henriksen finder sine råvarer på stranden og i skovarealerne. Ærteblomst, havesyre og strandsennep for blot at nævne nogle få. For det utrænede øje er det ukrudt i klitgræsset, men for køkkenchefen er det smagsfulde urter, som bliver anvendt i aftenens anretninger. Det er de lokale råvarer og det at kunne se mulighederne i klitgræsset, der gør forskellen.

Nogle kilometer fra Claus Henriksens gastronomiske domæne bobler det også af initiativ og fremsynethed. Stedet er Vallekilde Højskole, et regionalt kraftcenter der samler folk til debatter, foredrag og kurser – et af Odsherreds stærke varemærker. På Vallekilde udfordres holdninger og fordomme gennem kommunikation og skarp dialog. En tilgang til fællesskab og brobygning mellem modsætninger, som stammer helt tilbage til højskolens etablering i 1865.

Man taler om ånden fra Vallekilde, en ånd der leves og udleves også den dag i dag.

Lammefjordens inddæmning     Dragsholm Slot     Vallekilde Højskole